Førerplads

Det effektive og eksklusive design af Berlingos instrumentbord har hentet inspiration i SUV'er. Føreren sidder komfortabelt i bilen og har let adgang til alle betjeningsgreb, inklusive den højtplacerede gearstang.
Nyd det højdejusterbare førersæde, det højde- og længdejusterbare rat og det komfortable armlæn på lange ture.

Indvendig styling

Når du sidder bag rattet i Berlingo, fanges din opmærksomhed straks af kabinens og indtrækkets høje kvalitet.
Det brede udvalg af udstyr opfylder ethvert krav til atmosfære i bilen, lige fra det simple til det mere avancerede. Med Modutop får du et fritidsorienteret look, mens XTR-versionen er kendetegnet ved et mere individuelt design.

Sædeindretning

Individuelle sæder

Berlingo er en imødekommende og praktisk bil. Afhængigt af udstyr får du tre bagsæder med identisk størrelse, der kan fjernes enkeltvis. Med deres nedfældelige ryglæn og mange indstillingsmuligheder er alt muligt.
Det forreste passagersædes ryglæn kan lægges ned, så det er muligt at transportere lange genstande.

2/3-1/3 bagsæderyglæn

Berlingo er som standard udstyret med et 2/3-1/3 bagsæde, der kan lægges ned eller tages ud. Du kan fjerne dele af eller hele bagsædet og indrette kabinen i Berlingo efter dine behov.
Det forreste passagersædes ryglæn kan lægges ned, så det er muligt at transportere lange genstande.

Kabineplads

I kabinen vil du straks opleve fornemmelsen af plads. Passagerer i alle størrelser vil føle sig godt tilpas. Foran er hovedhøjden 1,02 m og albuebredden 1,48 m.
På bagsædet bidrager den plane bund til passagerkomforten. Bagsæderne er 20 mm højere end forsæderne: Hovedhøjden er 0,99 m og albuebredden 1,49 m.
Benpladsen er også overdådig – og førende i klassen – med 245 mm mellem forsæderne og bagsædepassagerernes knæ.

7 sæder

Versionen med syv sæder understreger Berlingos fleksibilitet og familievenlige karakter. Der er plads til komfortabel transport af op til syv personer. De to individuelle sæder på 3. række kan let foldes sammen og tages ud, præcis på samme måde som dem i 2. række. Der er også adgang til 3. række fra bagagerummet.

Flyborde

"Bagsiden af forsædernes ryglæn er udstyret med to borde med kopholdere, der sikrer et ekstra højt niveau af passagerkomfort. Bordene er særligt nyttige på lange ture til enten afslapning eller arbejde.

Originale opbevaringsløsninger

Modutop

Modutop er en ægte nyskabelse, som Berlingo kan være stolt af. Systemet byder på en lang række intelligent designede opbevaringsrum: Et loftsrum, et centralt rum foran og bagi og en praktisk opbevaringsboks, der er adgang til både indefra og udefra bilen. Modutop forkæler også sanserne med ekstra ventilation, luftfrisker med duft og et gennemsigtigt centralt opbevaringsrum, der gør kabinen endnu lysere.

Indvendige loftsstænger

I versioner uden Modutop gør de geniale og innovative loftsstænger det muligt at transportere lette og lange genstande under loftet, uden at det er nødvendigt at have bagklappen åben.
Denne modulopbyggede funktion lader dig udnytte kabinepladsen optimalt, samtidig med at du holder brændstofforbruget nede, da det ikke er nødvendigt at transportere noget på taget.

Anden opbevaring

Når du er med familien på tur, kan du aldrig få opbevaringsplads nok. Berlingo byder på en lang række praktiske opbevaringsrum rundt omkring i kabinen:
- en udtagelig midterkonsol mellem forsæderne
- et stort handskerum
- to opbevaringsrum i fodbrøndene ved bagsædet
- skuffer under forsæderne
- opbevaringsrum i siderne, kopholdere, kortlommer osv.