Enestående design

Din DS3 er lige så unik, som du er. DS3 kan leveres i 38 forskellige farvekombinationer og et væld af individuelle valg. Slip fantasien løs, og skab en bil, der passer til din personlighed – lige fra tagets og karrosseriets farver til valg af fælge. Et bredt udvalg af udsmykning og styling giver dig takket være et særligt designtema mulighed for at sætte dit personlige præg på din DS3's tag, sidespejlhuse og gearknop. Der er lige så mange muligheder i kabinen: Det tværgående bånd i instrumentbordet og gearknoppen fås i flere forskellige farver, sæderne med flere typer indtræk, og måtterne har det samme designtema som taget. Med DS3 kan du selv være med til at designe bilen.

Karrosseri

DS3 fås med tofarvet karrosseri: 11 karrosserifarver og 4 tagfarver giver dig 38 forskellige kombinationsmuligheder. Slip kreativiteten løs, og skab en bil, der passer til din personlighed.

Tag

Til taget på DS3 kan du vælge mellem fire forskellige farver: Sort Onyx, Hvid Opal, Lysblå Botticeli eller Rød Carmen. For at fuldende det individuelle design og give din DS3 et gennemført originalt udseende kan du desuden vælge mellem en række designtemaer: Codesign, Plane, Paris, Zebra, Wave, Pearl og Urban Tribe. De dekorerer taget på din DS3 og giver den et både moderne og letgenkendeligt præg i storbyens jungle.

Sidespejlhuse

Med et bredt udvalg af farver (eller krom) kan du tilpasse din DS3's sidespejlhuse og opnå et udvendigt farvespil, der passer til din personlighed.

Fælge

DS3 fås med ni forskellige fælge på 16 og 17 tommer i facetslebet eller lakeret design. Selve hjulnavet er lakeret, så det matcher karrosseriet eller taget. Vi er alle forskellige. Og din DS3 vil være helt sin egen.

Kabinedesign

Kabinen i DS3 er udtryk for en markant personlighed. Det tværgående bånd i instrumentbordet, der rummer betjeningen til luftdyserne, indfatningen af instrumentgruppen og multifunktionsskærmen, fås i otte forskellige farver og overflader. Gearknoppen fås med syv forskellige udførelser, der kombinerer satinkrom med lakfarver eller mat læder. Gulvmåtterne er udsmykket med det samme tema som taget, hvis du vælger et designtema. En lang række detaljer gør din DS3 helt unik. Et eksempel: Nøglen med fjernbetjening er udstyret med en skive i samme farve som karrosseriet, så du altid har et lille stykke af din DS3 med dig!

Indtræk

Indtrækket afspejler det samme fokus på detaljerne som resten af kabinen. Du kan vælge mellem flere typer, heraf tre med læder med eksklusive syninger.