Jumper er ikke bare en samarbejdspartner, den er også fanebærer for de virksomheder, der benytter den. Dette er en varebil, der er beregnet til at skabe glæde. Den kombinerer teknologisk kunnen og specialfunktioner med elegant design og udstyr af høj kvalitet.
Jumper har stramme, flydende linjer, men dens væsentligste formål er at være en praktisk, robust varebil. Den har bl.a. en beskyttende kofanger, brede sidelister, store sidespejle og højtsiddende baglygter.
Rene vinderkombinationer
Jumpers formgivning er beregnet på mange kombinationsmuligheder, hvad angår kapacitet og lastvægt:
- en lastekapacitet på mellem 8 og 17 m3 for fire forskellige billængder på tre forskellige akselafstande og tre forskellige højder
- en bruttovægt på op til 4 ton
- en lang række karosseriformer: plade og vindue, enkelt- og dobbeltkabine, chassis og chassis med lad.
Udstyr i særklasse
Jumper rummer nyskabende udstyr, der sjældent ses i varebiler, f.eks. en varmereflekterende forrude, automatlys, parkeringssensor bagtil med farvekamera, hill holder control og fartbegrænser/fartpilot.
Tryghed via sikkerhed
Med ABS og op til seks airbags giver Jumper brugeren mulighed for at arbejde effektivt med ro i sindet. Den selvjusterende luftaffjedring på bagakslen samt ESP sikrer nøjagtige køreegenskaber og godt vejgreb.
Jumper er som standard forsynet med selektiv centrallås (varerum og hele bilen), med ekstraudstyr som nærhedsalarm og slæbebeskyttelse, der giver endnu større sikkerhed.
Motor efter behov
Alle de motorer, der fås, er designet til at klare de mest krævende driftsbetingelser og give brugeren den nødvendige ydelse, uanset kørsels- og belastningsforhold.
Jumper fås med tre dieselmotorer: HDi 100, HDi 120 og HDi 160. Alle tre motorer er parret med manuelle gearkasser, de sidste to med 6-trins gearkasser.