Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
C4 2015 DK

Citroën C4 modelprogram 2015 nu i Danmark

Nu introduceres et nyt modelprogram for Citroën C4

Citroën introducerede den nuværende C4 på de første markeder i 2010 og herhjemme i januar 2011, og der er siden produceret over 450.000 C4 på fabrikken ved Mulhouse i Frankrig.

Nu introduceres et nyt modelprogram for Citroën C4 med motorer af seneste generation, ny teknologi og ny lyssignatur både for og bag.

C4 udmærker sig ved et klassisk design, høj komfort for både fører og passagerer og entydige køreegenskaber. Den 5-dørs familiebil har et fint forhold mellem udvendige mål og rummelighed. Den er 4,33 meter lang, og akselafstanden er 2,61 meter. Kabinen er rummelig, og det samme gælder bagagerummet, som har en regulær form og rummer hele 408 liter under hattehylden.
I det nye program kan Citroën C4 leveres med en ny lyssignatur foran med LED kørelys og baglygter med 3D-effekt. Hertil kommer en 7 tommer touch-screen, som gør instrumentbordet endnu mere overskueligt ved at samle funktionerne for radio, telefon og eventuel navigation. Den nye lyssignatur på fronten, baglygter med 3D-effekt og 7 tommer touch-screen er standard på det danske udstyrsniveau 2 (Feel), som forventes at blive så langt det mest solgte herhjemme.

Motorprogrammet omfatter de 3-cylindrede benzinmotorer med navnet PureTech med henholdsvis 110 og 130 hk samt dieselmotorerne BlueHDi 100 og 120 hk. Alle fire er både smidige og økonomiske og lever op til de kommende Euro 6 emissionsnormer. I samspil med Stop&Start (S&S) og dæk med lav rullemodstand er EU-mix for BlueHDi 100 S&S op til 30,3 km /liter og udledningen af CO2 blot 86 g/km. Nok så imponerende er også benzinmotoren PureTech 130 S&S med den nye 6-trins automatgearkasse EAT6 med et EU-mix op til 20,8 km/liter og CO2 udledning på 110 g/km. De tilsvarende tal for samme motor med 6-trins manuel gearkasse er et EU-mix på op til 21,3 km/liter og 107 g CO2 pr. km.

Modelprogrammet 2015 for C4 rummer de to udstyrsniveauer ”Live” og ”Feel”. Ud over sikkerhedsudstyr som 6 airbags og ESP er standardudstyr på ”Live” bl.a. tågeforlygter med svinglys, aircondition, sædevarme for, el-justering af sidespejle, el-sideruder for, fartpilot og hastigheds-begrænser samt splitbagsæde. Hertil kommer på udstyrsniveau Feel bl.a. den nye lyssignatur foran med LED-kørelys, 7” touch-screen, automatisk klimaanlæg, baglygter med 3-D effekt samt el-ruder både for og bag.
For benzinudgaverne starter prisen ekskl. levering for C4 2015 PureTech 110 Live ved 179.990 kr. og for dieseludgaverne ved 186.990 kr. for C4 2015 BlueHDi 100 Live.

De nye udgaver af C4 introduceres hos de danske Citroën forhandlere ved et Åbent-Hus den 21. – 22. marts 2015. Vælger man en C4 2015 i de to udgaver PureTech 110 Feel Upgrade eller BlueHDi 100 S&S Feel Upgrade følger der frem til den 15. maj en gratis pakke med i købet til en værdi af 7.000 kr. og som består af parkeringssensor bag og el-indfoldelige sidespejle.

Top