Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
Ny C3 DK

Danmarkspremiere på den nye Citroën C3

Den nye Citroën C3 har et forfriskende design, som udstråler energi og samtidig styrke. Den skiller sig ud i en klasse med mange traditionelle konkurrenter. 

Mulighederne for at sætte sit personlige præg på den nye C3 er mange, og så er den udviklet ud fra en meget bred tilgang til begrebet komfort. Bilen har Danmarkspremiere den 26.-27. november.

Den nye Citroën C3 efterfølger en af mærkets store bestsellers, og den får Danmarkspremiere i weekenden den 26. - 27. november, hvor Citroën forhandlerne landet over holder Åbent Hus.

Siden introduktionen i 2002 er der produceret over 3,5 mio. eksemplarer. Herhjemme blev den kåret til ”Årets Bil i Danmark 2003”, og der kører nu over 30.000 på de danske veje.

Den nye C3 gør op med de vante forestillinger om en kompakt bil, og den gør det med en frisk og optimistisk tilgang til markedet. Den har et design, som gør den let at genkende, og hertil kommer de mange muligheder for at give bilen sit eget personlige præg. Den indbydende kabine er designet uden at gå på kompromis med komforten, da alle ture i bilen, korte såvel som lange, skal være en god oplevelse.

Det er en fem-dørs bil med et design, som udstråler energi og livsglæde, og som gør den venlig at se på. Den er rummelig med plads til fem personer og 300 liter bagage. Med en udvendig længde på 3,99 meter og en vendediameter på 10,7 meter er den samtidig kompakt og nem at komme rundt.

Den nye C3 rummer alle Citroëns kerneværdier og skal bidrage til at modernisere mærket.

”Det er en meget vigtig model for os, da C3 udgør godt en femtedel af salget i Europa. Med sin stærke personlighed og gode komfort er det en bil, som vil kunne tiltrække nye kunder og bidrage til at forynge mærket”, udtaler generaldirektøren for Citroën, Linda Jackson.

CITROËNS KERNEVÆRDIER

Den nye C3 er et fint eksempel på Citroëns strategi om at tilbyde modeller som er både ” Optimistic, Human og Smart”.
Det optimistiske fremhæves af et forfriskende design. Bilens proportioner gør den nem at genkende i gadebilledet. Fronten er høj, og de buede skærme signalerer kraft og energi. Bilens linjer og grafiske signatur gør den moderne at se på, og hertil kommer mange muligheder for at man kan sætte sit personlige præg på den bl.a. med to-farvet karrosseri og flere forskellige interiørpakker. Fra første kig virker kabinen rummelig og instrumentbordet meget overskueligt med sine rene, vandrette linjer.

Kerneværdien ”Human” kommer til udtryk via den komfort og følelse af velvære, som bilen byder på. Man mærker det så snart man sætter sig i de komfortable sæder. Lyset vælder ind ad glastaget, og kabinen byder på god plads og gennemtænkte fralægningsmuligheder.

Komforten fremmes også af den enkle og intuitive betjening af bilen, der kan leveres med mange funktioner samlet på en 7” trykfølsom skærm i midten af instrumentbordet.

Smart er den også og kan leveres med flere former for moderne teknologi, som f.eks. ConnectedCAM Citroën™ med integreret vidvinkel kamera samt 3D navigation med stemmestyring, bakkamera, blindvinkelalarm og vejstribealarm, der fungerer ved hastigheder over 60 km/t.
Gennemtænkte er også de effektive og økonomiske motorer med PureTech benzinmotorer og BlueHDi diesel. I foråret 2017 suppleres programmet med en udgave med det nyeste automatgear EAT6.


FORFRISKENDE DESIGN

Den nye C3 har et forfriskende design, som udstråler energi og samtidig styrke. Den skiller sig ud i en klasse med mange temmelig traditionelle konkurrenter.

Den ser både imødekommende og venlig ud. I forhold til den tidligere C3 har den nogle af de samme buede linjer, men er mere dynamisk i sit design. Den har en høj front, som signalerer, at den også er en robust bil.

Den har tydelige Citroën-træk med en front, hvor lygterne er placeret i to niveauer, og hvor den dobbelte kromliste fra Citroën logoet strækker sig over mod LED-kørelysene og fremhæver bredden på bilen. Lygterne har et teknologisk blik, og tågelygterne indrammes af farvede felter, som også bidrager til det friske og energiske design.
Set i profil synes taget på bilen at svæve takket være de sorte A-stolper. Forholdet mellem rudeareal og karrosseri er meget velovervejet, idet den høje karrosserilinje giver bilen en robust og beskyttende karaktér.
Profilen adskiller sig også ved høje hjul, som har den største diameter i klassen (640 mm). Den nye C3 kan også leveres med skærmforøgere i crossover stil. Ud over det rent visuelle, hvor hjulkasserne fyldes godt ud, bidrager de høje hjul også til komforten.
Profilen på bilen er også karakteristisk ved de muskuløse bagskærme og det korte akseludhæng.
Et andet meget markant element i designet er de såkaldte Airbumps®, som beskytter mod hverdagens småstød og knubs og er placeret på den nederste del af dørene. De består af små lommer fyldt med luft, og den bløde overflade er modstandsdygtig over for ridser og småskrammer og er fremstillet i polyuretan. Airbumps® fungerer også som et grafisk element på bilen og kan være dekoreret med en rød eller hvid krans.

Bagenden af bilen er formgivet, så den fremhæver bredden og 3D baglygterne.

Bilens aerodynamik har været et af fokusområderne i udviklingen af bilen. I forhold til den tidligere C3 er taglinjen 4 cm lavere, og Scw-værdien er på blot 0,63 m2.

Bilens udvendige længde er 3,99 meter, højden 1,47 meter, bredden 1,75 meter og akselafstanden er 2,54 meter. Bagagerummets volumen er 300 liter.


RUMMELIG

Formgivningen og indretningen af kabinen er inspireret af arkitektur og boligindretning for at give brugerne oplevelsen af at ”føle sig hjemme”. Kabinen er indbydende med intuitiv betjening og indrettet med fokus på komfort for alle i bilen. De indvendige dørgreb er udformet som en læderstrop med reference til rejselivet.

Instrumentbordet strækker sig i hele kabinens bredde med enkle og overskuelige linjer med en 7” trykfølsom skærm midtfor. Det er dekoreret med et særligt bånd, der løber fra den ene side af kabinen til den anden, og som kan have flere slags overflader i stof eller læder og indrammes af en kant i krom eller farve, som er afstemt til bilens sæder, så kabinen fremstår harmonisk. Sæderne i den nye C3 er brede og rummelige. Oplevelsen af komfort fremmes af valget af materialer i varme og klare farver.

Mulighederne for at sætte sit personlige præg på bilen strækker sig fra valg af en anden farve til taget end farven på karrosseriet og forskellige former for dekoration til 3 typer interiør.

”HUMAN” … KOMFORT OG VELVÆRE

Den nye C3 er udviklet ud fra en meget bred tilgang til begrebet komfort. En tilgang som er karakteristisk for Citroën, nemlig ud fra programmet ”Citroën Advanced Comfort® ”.
Brugerne skal have en oplevelse af komfort og velvære fra det øjeblik, de sætter sig ind i bilen i de komfortable sæder, som giver god støtte takket være de valgte typer sædeskum og materialer.
Kabinen byder på masser af lys fra det store soltag og masser af plads. En oplevelse som også fremmes gennem det omhyggelige valg af materialer og farver og den harmoniske indretning af kabinen.

I forhold til sine ydre mål har den nye C3 en meget rummelig kabine, hvilket understøttes af formgivningen af instrumentbordet og sæderne. Den indvendige albuebredde på 1379 mm er 20 mm mere end i den foregående model, og tilsvarende er pladsen ved bagsæderne også større. Forsæderne er formgivet for at optimere udsynet for bagsædepassagererne. Kabinen rummer mange fralægnings-muligheder og har et handskerum på hele 6,25 liter. Der er også god plads i bagagerummet på 300 liter.

Intuitiv betjening

Komfort er også et spørgsmål om intuitiv betjening og ergonomisk indretning. Hertil kommer valg af informationer om kørslen og diverse assistentsystemer.
Den 7” trykfølsomme skærm samler flere funktioner og friholder dermed instrumentbordet for en række kontakter. Den nye C3 kan også leveres med nøglefri adgang og start.


SMART .. MODERNE TEKNOLOGI

Den nye C3 er bygget på en optimeret udgave af PSA Gruppens platform A, som giver et fint forhold mellem ydre mål og rummelighed og effektive køreegenskaber.

I udviklingen af bilen har der været særligt fokus på komfort, og det har bl.a. medført montering af en videreudviklet støddæmper på den velkendte semi-MacPherson forbro, som bidrager til at udligne ujævnheder i underlaget i typisk Citroën stil. Samtidig er der arbejdet meget med støjdæmpningen i bilen og med sikkerheden, og der er monteret en H-formet travers under sæderne, som bedre absorberer energien fra en kollision.


DET DANSKE MODELPROGRAM

Den nye C3 er udstyret med effektive og økonomiske motorer af nyeste generation med PureTech benzin og BlueHDI dieselmotor. Benzinudgaverne med den 3-cylindrede PureTech motor kan leveres med 68 og 82 hk med manuelt gear, og dieseludgaven er udstyret med BlueHDi 75 med Stop&Start. I starten af næste år vil den nye C3 også kunne leveres med PureTech 110 med manuelt gear og lidt senere med
det 6-trins automatgear EAT6.

I denne bilstørrelse udgør benzinudgaver langt den største del af salget herhjemme, og Citroën forventer, at PureTech 82 bliver volumenmodellen.

Ved introduktionen omfatter det danske modelprogram tre udstyrsniveauer: nemlig Live, Feel og Feel+.

Standardudstyr på ”Live”
Bl.a. vejstribealarm, læsning af hastighedsskilte, fartpilot og hastighedsbegrænser, fjernbetjent centrallås, indfarvede sidespejle, halogen baglygter med 3D effekt, højdejustering af førersæde, varme i forsæder, coffee-break alarm, nedfældeligt bagsæde 2/3 – 1/3 og Isofix-beslag på de to yderpladser bag.

Standardudstyr på ”Feel”
Hertil kommer på ”Feel” bl.a. el-sideruder for, el-justerbare sidespejle, LED-kørelys og optimerede dæk (dog ikke på PureTech 110).

Standardudstyr på Feel+
Ud over ovennævnte også 7” touch screen med Mirror Link og Carplay, automatisk klimaanlæg, el-sideruder for og bag, Radio Connect med 6 højttalere, Bluetooth®, USB-indgang og ratbetjening samt Visibilitetspakke, der bl.a. omfatter regnsensor, tågeforlygter og indfarvede el-justerbare sidespejle med varme.

Hertil kommer flere muligheder for ekstraudstyr, såsom blindvinkelalarm, Connected Cam Citroën™, Citroën Connect Box med e-call og b-call, håndfri adgang og start samt panoramaglastag.


DANSKE INTRODUKTIONSPRISER FOR DEN NYE C3

Citroën introducerer den nye C3 herhjemme som en meget veludstyret fem-dørs familiebil til meget skarpe priser.

Introduktionspriserne ekskl. levering er PureTech 82 Feel+ til 139.990 kr., PureTech 110 S&S Feel+ til 159.990 kr. og BlueHDi 75 Feel+ til 145.990 kr.

Top