Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk

Fremgang i salget for PSA Peugeot Citroën

I 2014 har PSA Peugeot Citroën øget salget på verdensplan med 4,3 % til 2,939 mio. biler

Året 2014 i korte træk

• PSA Peugeot Citroën har solgt 2,939 mio. biler, hvilket er en stigning på 4,3 % i forhold til 2013.
• Kina er nu koncernens største marked med et salg på 734.000 biler. Det er en stigning på 31,9 %.
• Fremgang på 8,1 % i Europa med 1.761.000 biler
• Succes for Peugeot modellerne og ikke mindst Peugeot 308 og de to crossovers Peugeot 2008 og Peugeot 3008.
• Fine resultater for Citroën modellerne: Den nye C4 Picasso er den mest solgte MPV i Europa, Citroën C4 Cactus overgår forventningerne, succes for C-Elysée i Kina, hvor den er den mest solgte model fra DPCA (Dongfeng Peugeot Citroën Automobiles) med et salg på over 100.000 biler.
• International lancering af DS som koncernens premium mærke
• Effektiv indsats for at reducere lagrene betyder, at de er lavere end oprindelig planlagt.


Europa - Fremgang for koncernen i et marked, som er vokset, men fortsat skrøbeligt

I 2014 solgte koncernen 1.761.000 biler på det europæiske marked. Det er en fremgang på 8,1 %, og den afspejler den gode modtagelse af Peugeot 308 og af Citroën C4 Cactus.
Peugeot indregistreringerne er gået frem med 6,2 % til 952.000 styk. Citroën salget er vokset med 7,2 % til 689.000 biler, og markedsandelen er øget på flere af de store markeder (Frankrig, Storbritannien, Spanien og Tyskland). Salget af DS blev 85.900 biler, og der er nu 61 dedikerede salgssteder (58 DS Salon og 3 DS Store).


Kina og Sydøstasien – nye salgsrekorder i Kina for alle tre mærker: Peugeot, Citroën og DS
Kina er nu koncernens største marked

Det kinesiske marked voksede med 11,5 %.
Koncernen solgte 734.000 biler, hvilket giver en markedsandel på 4,4 % mod 3,6 % året før.
Peugeot satte ny rekord med et salg på 386.565 biler. Det er en fremgang på 43,1 %, hvilket er den største fremgang for et mærke blandt de 20 førende mærker i Kina.
Citroën går også mere frem end markedet (14,3 %) og sætter en ny rekord med 320.000 biler. Det betyder, at en ud af fire Citroën biler, der sælges i verden, sælges i Kina. Citroën C-Elysée blev den mest solgte model fra Dongfeng Citroën med over 100.000, og desuden blev der solgt 66.000 af Citroën C4-L.
Salget af DS i Kina kom godt i gang i 2014 med de tre premium-modeller DS 5, DS 5LS og DS 6, som fremstilles i Shenzhen. Salget blev på i alt 26.000 biler, og forhandlernettet består af 80 DS Store i de 60 vigtigste byer. I 2014 stod Kina for 22 % af det samlede DS salg mod 2 % året før.


Øvrige markeder – udfordringer med vigende markeder og valutakurserne

Markederne i Rusland, Sydamerika, Mellemøsten og Afrika har været præget af et faldende bilsalg og en ugunstig udvikling i valutakurserne.

Top