Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
news4

Klar til introduktion af den nye C1

den 21. – 22. juni holder de danske Citroën forhandlere Åbent-Hus for den nye C1

I weekenden den 21. – 22. juni holder de danske Citroën forhandlere Åbent-Hus for den nye C1.

Bilen havde verdenspremiere på Geneve udstillingen i begyndelsen af marts måned. På det danske marked gennemførte Citroën i april og maj en finansieringskampagne om førsalg, som rigtig mange kunder har vist interesse for.

Den nye Citroën C1 er efterfølgeren til den model, der blev lanceret i 2005, og som i dag er solgt i over 780.000 eksemplarer, heraf mere end 29.000 i Danmark.
Det er en bil, som passer perfekt ind i det danske marked og de danske bilkøberes interesse for kompakte og økonomiske biler (over halvdelen af salget af personbiler). Danmark er da også et af de første lande til at introducere den nye bil.

Den produceres både som 3- og som 5-dørs og kan også leveres med elektrisk foldetag under navnet Airscape.

Den nye Citroën C1 har et karakteristisk og optimistisk design. Med en udvendig længde på 3,46 meter er den kompakt og oplagt til dem, som færdes meget i byen. Den har en venderadius på blot 4,8 meter, så den er nem at manøvrere. De effektive motorer gør den også velegnet som transportmiddel uden for byen.
Den kan transportere fire personer, og bagagerummets volumen på 196 liter kan udvides til 780 liter (med nedfældet bagsæde, til loft).

Samtidig passer den fint ind i Citroëns strategi med fokus på design, komfort, nyttig teknologi og fornuftig totaløkonomi.

Det danske modelprogram

Det danske modelprogram byder på mange varianter, fordelt på to benzinmotorer, tre udstyrsniveauer, 3- og 5-dørs versioner samt udgaver både med fast tag og med foldetag.

De to benzinmotorer hedder VTi 68 og Pure Tech 82 med henholdsvis 68 og 82 hk. VTi 68 S&S (med Stop&Start) har et EU-mix på op til 26,3 km /liter og en CO2 udledning på blot 88 g.

Live, Feel og Shine hedder udstyrsniveauerne. Standard allerede fra det første niveau er bl.a. højdejustering af rat, nedfældeligt bagsæderyglæn og boardcomputer ud over 6 airbags, ABS og ESP.

Hertil kommer en lang række former for ekstraudstyr som f.eks. aircondition,bakkamera og flere farvepakker til kabinen, f.eks. Pack Color interiør Rød Sunrise. Foldetaget i Airscape udgaverne kan leveres i tre farver.

Pr. 1. juni 2014 starter priserne ekskl. levering ved 79.990 kr. for den nye C1 1.0 VTi 68 3-dørs Live, der har et EU-mix på op til 24,4 km/liter, en CO2 udledning på 95 g/km. For alle udgaver af den nye C1 er den halvårlige grønne ejerafgift blot 290 kr.

Top