Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
Ny DS 4 34f

Ny DS 4 og DS 4 Crossback .. nye premium modeller i kompaktklassen

premiere på biludstillingen i Frankfurt

En model, to profiler, en ny front.

Unikt design baseret på karakteristiske og let genkendelige træk fra DS designerne. Avanceret teknologi og raffineret udførelse ned til mindste detalje. Den nye DS 4 og
DS 4 Crossback har premiere på biludstillingen i Frankfurt i september.

Siden lanceringen er DS 4 solgt i 115.000 eksemplarer på verdensplan, og den nye DS 4 er nu klar som en sportslig og karakterfuld sedan til de kunder, som vægter køreglæde og en anderledes køreoplevelse højt, og som en ny variant under navnet DS 4 Crossback med større frihøjde.

De henvender sig til kunderne i det såkaldte premium segment for kompakte biler, som er inde i en rivende udvikling med mange nye modeller, og crossovers udgør 30 % af salget i segmentet.

”DS står for ”spirit of avant-garde”, og det er DS 4 et godt eksempel på med sine to nye varianter: DS 4 som en ny premium sedan og DS 4 Crossback som en elegant crossover. De viser, at DS har ambitioner, og at vi følger markedet og kundernes forventninger meget tæt”, udtaler Yves Bonnefont, generaldirektør for DS.

Den nye DS 4 kan kort beskrives som en kompakt premium model med et både dynamisk og elegant design, hvor de flotte linjer fremhæves med en raffineret brug af krom, og som er udstyret med moderne og effektive motorer. Hertil kommer muligheden for at personliggøre bilen med karrosseri og tag i hver sin farve samt med de mange muligheder i kabinen. Den nye DS 4 viser sig som en værdig arvtager til DS bilernes tradition med
avantgarde, markant design, raffineret udførelse og high-tech teknologi som kerneværdier.
DS 4 Crossback er en meget alsidig bil. Den fremstår som en elegant crossover med større frihøjde (30 mm mere end DS 4), store hjul og tydeligt markerede hjulkasser og tagbøjler. Den nye DS 4 og DS 4 Crossback er 4,28 m lang, 1,81 m bred, 1,50 m høj for DS 4 og 1,54 m høj for
DS 4 Crossback. Bagagerumsvolumen er 370 liter.


Avantgarde design

Den nye front på bilen er inspireret af konceptbilen Numéro 9. Den udstråler mere prestige og karaktér med det store kølergitter med DS logo og ”DS Wings”, hvor kromlisten omkring kølergitteret strækker sig som to vinger over mod lygterne. Den nye front blev første gang præsenteret på DS 5 og vil siden blive udbredt til alle DS modeller.

Hertil kommer nye forlygter (DS LED VISION), der kombinerer Xenon og LED teknologi og giver en usædvanlig effektiv belysning af vejen, og modulernes placering får dem at ligne en række diamanter. De nye lygter er udstyret med rullende blinklys.


Lancering

DS 4 og DS 4 Crossback kommer til salg på de første markeder i november og forventes til Danmark sidst på året. Det er endnu for tidligt at oplyse det danske modelprogram og priser.

Top