Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
WRC MC

Monte-Carlo Rally 2015 .. flest prøvesejre til DS 3 WRC

hurtigste tid på 8 ud af løbets 15 prøver

Følg med på www.citroenracing.com

Ved det netop afviklede Rally Monte-Carlo i WRC satte den ni-dobbelte verdensmester Sébastien Loeb & Daniel Elena hurtigste tid på 5 ud af løbets 15 prøver. Hermed rundede verdensmesterparret deres prøvesejr nr. 905 i VM i Rally, hvor de også satte ny rekord i pointantal med 1.623 points.

Det norske mandskab i DS 3 WRC, Mads Østberg & Jonas Andersson kørte sig ind på en fjerdeplads i løbet,
Sébastien Loeb & Daniel Elena sluttede som nr. otte og Kris Meeke & Paul Nagle som nummer ti.

Sébastien Loeb og Kris Meeke udgik på en af prøverne og måtte genstarte løbet efter Rally 2-reglerne. Ikke desto mindre formåede de at køre sig så langt frem i feltet, at alle tre DS 3 WRC sluttede i Top 10.

For Sébastien Loeb & Daniel Elena var der tale om en ”gæsteoptræden” i Monte Carlo, da Sébastien jo nu kører VM i Standardvogne (WTCC) i en Citroën C-Elysée WTCC. Selv om det var 14 måneder siden, Sébastien & Daniel havde kørt WRC sammen, lå det dygtige mandskab i spidsen for løbet på de første seks prøver, men måtte udgå på prøve otte efter påkørsel af en sten. På samme prøve udgik også Kris Meeke, som i øvrigt satte hurtigste tid på 3 af prøverne. Alt i alt vandt DS 3 WRC dermed otte ud af løbets femten prøver.

Den foreløbige* slutstilling i løbet blev:

1. Sébastien Ogier / Julien Ingrassia (Volkswagen Polo R WRC) 3:36:40.2
2. Jari-Matti Latvala / Miikka Anttila (Volkswagen Polo R WRC) +58.0
3. Andreas Mikkelsen / Ola Floene (Volkswagen Polo R WRC) +2:12.3
4. Mads Østberg / Jonas Andersson (DS 3 WRC) +2:43.6
5. Thierry Neuville / Nicolas Gilsoul (Hyundai i20 WRC) +3:12.1
6. Dani Sordo / Marc Marti (Hyundai i20 WRC) +3:12.6
7. Elfyn Evans / Daniel Barritt (Ford Fiesta RS WRC) +5:23.7
8. Sébastien Loeb / Daniel Elena (DS 3 WRC) +8:34.7
9. Martin Prokop / Jan Tomanek (Ford Fiesta RS WRC) +9:54.8
10. Kris Meeke / Paul Nagle (DS 3 WRC) +10:55.6

*med forbehold for FIA’s offentliggørelse af resultatet.

HURTIGSTE TID PÅ ANTAL PRØVER
Sébastien Loeb, 5 – Robert Kubica, 4 – Kris Meeke, 3 – Sébastien Ogier, 2.

……

Til 2015-sæsonen er DS 3 WRC optimeret på en række punkter vedr. motor, undervogn, aerodynamik med ny hækspoiler og gearkasse samt vægt og vægtfordeling i bilen. De DS 3 WRC, som kører for teamet Citroën Total Abu Dhabi WRT, er dekoreret med tallet 60 på siderne for at markere jubilæet for den historiske DS-model, som havde verdenspremiere på Pariser biludstillingen i oktober 1955.

Kalenderen for de 13 WRC –løb i 2015-sæsonen er (slutdato for løbene):
Monte-Carlo 25/1 – Sverige 15/2 – Mexico 8/3 – Argentina 26/4 – Portugal 24/5 – Italien 14/6 – Polen 5/7 – Finland 2/8 – Tyskland 23/8 – Australien 13/9 – Frankrig 4/10 – Spanien 25/10 og Wales 15/11.

Top