Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
Citroën E-MEHARI

SpaceTourer og e-Mehari med i Geneve

På den store biludstilling i Geneve har Citroën verdenspremiere på sin nye SpaceTourer, der også vises som konceptbilen SpaceTourer Hyphen. På standen præsenteres også den 100 % eldrevne Citroën e-Mehari.

På forårets store biludstilling i Geneve, der er åben for publikum fra den 3. – 13. marts 2016, har Citroën verdenspremiere på sin nye SpaceTourer, som introduceres på de første markeder i løbet af første halvår i år og herhjemme til efteråret. På standen præsenteres også den 100 % eldrevne Citroën e-Mehari, som er en åben bil med plads til fire personer i et uhøjtideligt og ungt design.

Standen udstråler i det hele taget energi og fornyelse. Den afspejler Citroëns strategi om at gøre op med de vante forestillinger om biler og om at tilbyde kunderne en anderledes form for oplevelse af bilernes univers. Det er en strategi, som vil træde tydeligere og tydeligere frem i løbet af 2016.

SPACETOURER

Citroën har stor erfaring i at bygge multibiler, som er praktiske, rummelige og samtidig behagelige at opholde sig i. SpaceTourer er et nyt eksempel og viser samtidig Citroëns evne til at flytte sig opad i segmentet. Den afspejler også, at bilkøbernes måde at bruge biler på er inde i en rivende udvikling, hvor man i højere og højere grad er fælles om fritidsaktiviteter og fælles om transport.

Citroën vil kunne levere SpaceTourer som Combi-udgaver og shuttles til persontransport i både privat og erhvervsmæssig sammenhæng.
Den introduceres herhjemme til efteråret. Det er endnu for tidligt at sige noget om det danske modelprogram, men det franske rummer 3 udgaver, som kan dække både mange private familiers og mange virksomheders behov.

I Genève vises den også som konceptbil under navnet SpaceTourer Hyphen, hvor navnet udspringer af Citroëns samarbejde med den franske popgruppe Hyphen Hyphen, der netop har vundet en musikkonkurrence i Frankrig.

hyphenhyphen

 

E-MEHARI

Et andet trækplaster på standen er den elektriske Citroën e-Mehari, som udtrykker mærkets kerneværdier: ”Optimistic, Human and Smart”. Bilen er et led i samarbejdet med Bolloré koncernen og er et fint eksempel på Citroëns ambitioner om at markedsføre biler, som er anderledes, og som står for en frisk og optimistisk tilgang til biler.

Bilen kommer til salg hos de franske Citroën forhandlere i første halvår og forventes senere introduceret på en række andre markeder. Der er endnu ikke taget stilling til at introducere den herhjemme.

Ved siden af den serieproducerede e-Mehari vises også en konceptbil, som er udviklet i samarbejde med det store franske modehus Courrèges.

Top