Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
WRC podium Arg

WRC .. Dobbeltsejr til DS 3 WRC i Rally Argentina

første WRC sejr til Kris Meeke

Rally Argentina er netop kørt som det fjerde løb i denne sæsons VM i Rally, og det blev til en flot dobbeltsejr til DS 3 WRC og den første WRC sejr til Kris Meeke.

Det er 10. gang, Citroën vinder det krævende VM-løb i Argentina. Det var også 29. gang, at Citroën indtager de to øverste pladser på podiet.
Det var den første WRC sejr for Kris Meeke i det hele taget. Mads Østberg & Jonas Andersson kom ind som nummer to og indtog dermed en foreløbig andenplads i Kørernes VM og Citroën andenpladsen i Teammesterskabet.

Slutstillingen i løbet blev* 

1. Kris Meeke / Paul Nagle (DS 3 WRC) 3:41:44.9
2. Mads Østberg / Jonas Andersson (DS 3 WRC) +18.1
3. Elfyn Evans / Daniel Barritt (Ford Fiesta RS WRC) +3:27.4
4. Martin Prokop / Jan Tomanek (Ford Fiesta RS WRC) +6:26.1
5. Dani Sordo / Marc Marti (Hyundai i20 WRC) +10:46.7
6. Khalid Al Qassimi / Chris Patterson (DS 3 WRC) +11:19.9
7. Abdulaziz Al-Kuwari / Marshall Clarke (Ford Fiesta RRC) +16:02.6
8. Diego Dominguez / Edgardo Galindo (Ford Fiesta R5) +18:48.2
9. Gustavo Saba / Diego Cagnotti (Skoda Fabia Super 2000) +21:20.6
10. Federico Villagra / Diego Curletto (Ford Fiesta) +25:19.6…

Stillingen i Kørernes Mesterskab*

1. Sébastien Ogier 84 points
2. Mads Østberg 51 points
3. Andreas Mikkelsen 47 points
4. Elfyn Evans 41 points
5. Kris Meeke 35 points
6. Thierry Neuville 35 points
7. Dani Sordo 30 points
8. Martin Prokop 26 points
9. Jari-Matti Latvala 19 points
10. Ott Tanak 12 points …
*med forbehold for FIA’s offentliggørelse af resultatet

Til 2015-sæsonen er DS 3 WRC optimeret på en række punkter vedr. motor, undervogn, aerodynamik med ny hækspoiler og gearkasse samt vægt og vægtfordeling i bilen. De DS 3 WRC, som kører for teamet Citroën Total Abu Dhabi WRT, er dekoreret med tallet 60 på siderne for at markere jubilæet for den historiske DS-model, som havde verdenspremiere på Pariser biludstillingen i oktober 1955.

Kalenderen for de 13 WRC –løb i 2015-sæsonen er (slutdato for løbene):
Monte-Carlo 25/1 – Sverige 15/2 – Mexico 8/3 – Argentina 26/4 – Portugal 24/5 – Italien 14/6 – Polen 5/7 – Finland 2/8 – Tyskland 23/8 – Australien 13/9 – Frankrig 4/10 – Spanien 25/10 og Wales 15/11.

Top