Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
WRC E 2015

WRC ….RallyRACC Catalunya .. frem til søndag den 25/10

Følg med på www.citroenracing.com

Starten er gået til RallyRACC Catalunya, som køres frem til søndag den 25/10. Det er det 12. ud af denne sæsons 13 løb, og ud over de krævende prøver er løbet kendt for sit entusiastiske publikum.

Teamet Citroën Total Abu Dhabi World Rally har tre biler til start med mandskaberne Mads Østberg & Jonas Andersson, Kris Meeke & Paul Nagle samt Khalid Al Qassimi & Chris Petterson.

Den spanske afdeling i VM i Rally har været en fast bestanddel af WRC-kalenderen siden 2010. Fredagens prøver køres på grus, mens lørdagens og søndagens afvikles på asfalt. Det betyder, at bilernes opsætning skal ændres, forskellige former for beskyttelse til løb på grus fjernes, og dele specifikt til asfalt monteres. Det er en større opgave, men mekanikerne har blot fem kvarter til at gøre det fredag aften. Herudover skal kørerne jo også lige vænne sig til skiftet i underlag.

Teamet har tradition for flotte resultater i løbet og er naturligvis meget opsat på at fastholde andenpladsen i Konstruktørmesterskabet.


Inden løbet i Spanien er stillingen i Kørernes Mesterskab*
1) Sébastien Ogier 238 points
2) Jari-Matti Latvala 160 points
3) Andreas Mikkelsen 126 points
4) Mads Østberg 98 points
5) Thierry Neuville 86 points
6) Kris Meeke 83 points
7) Elfyn Evans 81 points
8) Hayden Paddon 66 points

Teammesterskabet*
1) Volkswagen Motorsport 369 points
2) Citroën Total Abu Dhabi WRT 184 points
3) Hyundai Shell WRT 183 points
4) M-Sport WRT 170 points.

*med forbehold for FIA’s offentliggørelse af resultatet

Til 2015-sæsonen er DS 3 WRC optimeret på en række punkter vedr. motor, undervogn, aerodynamik med ny hækspoiler og gearkasse samt vægt og vægtfordeling i bilen. Fra Rally Portugal de DS 3 WRC, som kører for
teamet Citroën Total Abu Dhabi WRT, desuden udstyret med en modificeret front for at forbedre aerodynamikken og med nye farver.

Kalenderen for de 13 WRC–løb i 2015-sæsonen er (slutdato for løbene):
Monte-Carlo 25/1 – Sverige 15/2 – Mexico 8/3 – Argentina 26/4 – Portugal 24/5 – Italien 14/6 – Polen 5/7 – Finland 2/8 – Tyskland 23/8 – Australien 13/9 – Frankrig 4/10 – Spanien 25/10 og Wales 15/11.

Top