Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies

[cle1: REDIRECTION_DANS Lang:DA] [cle1: SECONDES Lang:DA]
Web_2NZ6200

Citroën hylder ikoniske modeller i Paris

I denne weekend fejrer Citroën 2 ikoniske modeller: den betydningsfulde 2CV, som debuterede i 1948 og dermed kan fejre 70 års jubilæum, samt den unikke Méhari lanceret i 1968 og derfor i år runder 50 års jubilæum, på en udstilling på Rétromobile Classic Car Show i Paris Expo Porte de Versailles.

CITROËN 2CV MERE END BARE EN BIL – ET MINDEVÆRDIGT IKON
Året 1948 på Paris Motor Show blev Citroën 2CV afsløret for første gang for den franske præsident Vincent Auriol og de besøgende, der havde samlet sig for at se dette nye og meget anderledes automobil. Mens nogle lo af den unikke silhuet, så andre med det samme de unikke kvaliteter, der havde været savnet i mange andre modeller, nemlig enkelhed, lethed, bevægelsesfrihed, komfort og alsidighed. Ordrene væltede allerede fra første dag ind og beviste, at Citroën og mærkets visionære designere havde fat i noget rigtigt.

André Lefebvre, leder af Citroëns designafdeling, udstyrede 2CV med en lang række teknologier, der på tidspunktet var store nyheder, særligt affjedringen, radial dækkene og den yderst økonomiske forhjulstrækkende luftafkølet motor vakte opsigt. Med sin store popularitet blev Citroën 2CV et reel social fænomen: en bil til landmænd og præster, til fædre og studerende – til alle. Det blev til en ekstraordinær 42-års bilhistorie med mere end 5,1 millioner solgte køretøjer frem til 1990. Mange, som kørte bil i den periode, har særlige minder fra en god tid med Citroën 2CV, der i dag kærligt kaldes 'Deuche' på fransk, og må siges at være et ikon i den automotive-historie, hvorfor den også har særlig interesse for samlere fra hele verden.

Bilen der skulle revolutionere TPV (Toute Petite Voiture eller meget lille bil) var prototypen og forløberen for den endelige 2CV. Formålet at gøre biler til en vare tilgængelig for alle. Brugbar og anvendelig i landbrugssektoren og tilgængeligt for arbejdsklassen på et tidspunkt, hvor biler stadig blev betragtet som luksusvarer. For at opnå dette blev alt sat ind på at udvikle alle dele med enkelhed, sparsommelighed og opfindsomhed i stræben efter det overordnede mål – nemlig at skabe: "transport af fire personer og 50 kilo kartofler eller en lille tønde med en tophastighed på 60 km/h". Resultatet blev: et køretøj med en egenvægt på bare 370 kg og en pris på ca. en tredjedel af andre biler som fx Citroën 11 CV. Samtlige dele på bilen havde været igennem designernes og ingeniørernes skarpe blikke for at reducere vægt uden at forringe køreegenskaberne. Bilen var lavet af aluminium og havde endda kun en forlygte, fordi lovene på tidspunktet ikke krævede 2 lygter. I 1939 var omkring 250 pre-produktions modeller klar til Paris Motor Show, som blev desværre aflyst, da krigen brød ud. Disse køretøjer blev frivilligt ødelagt eller skjult for at undgå at de tyske fjender fik fingrene i dem. Kun fire overlevede, herunder den restaurerede model udstillet på Rétromobile Classic Car Show i denne weekend.

Web_2NZ6105

SYMBOLET PÅ FRIHED - CITROËN MÉHARI
I maj 1968 strømmede den unge generation til i Paris på jagten efter større frihed, mens Citroën passende løftede sløret for endnu en unik model, der på samme måde som 2CV’en var banebrydende og forud for sin tid.

Denne nye og usædvanlige cabriolet, Méhari, som ikke, som det fejlagtigt står adskillige steder, blev bygget på en 2CV, men i stedet blev bygget på en Dyane 6 base. Den vendte fuldstændigt rundt på traditionel tankegang om cabrioleter med dens bemærkelsesværdig udseende – frisk, uhæmmet og uhøjtidelig. Alsidig, praktisk og økonomisk var Citroën Méhari det ideelle valg til alle slags eventyr… men især praktisk på landet eller ved vandet takket være sin geniale ABS plastik karosseri-konstruktion, hvilket ikke bare gjorde den let (525 kg), immun for korrosion, men også i stand til at blive vasket fra top til bund med bare en vandslange. Usædvanligt, men også sjov, optimistisk og ekstremt praktisk, og med de mange iøjnefaldende farver blev denne lille Citroën hurtigt populær.

Som et symbol på frihed og det enkle, ubekymrede liv blev Citroën Méhari hurtigt et socialt fænomen. Den fik også en betydelig filmkarriere (optrådte bl.a. i den populære franske Le Gendarm serie med den store franske komiker, Louis de Funès) men kom også verden rundt som rallykører (Liège-Dakar-Liège rally i 1969, Paris-Kabul-Paris rally i 1970, osv.)

Web_2NZ6213

NOSTALGI FOR 2CV OG MÉHARI - OG PÅ VEJ MOD ENDNU ET JUBILÆUM
Fordi 2CV og Méhari ofte er forbundet med en hel generations barndomsminder, og ikke bare har været med at skabe Citroëns historie, men bil-historie generelt vil de runde jubilæer for disse to automotive ikoner blive fejret ikke bare i Frankrig, men verden over.

Men det er ikke det eneste jubilæum, som Citroën planlægger fejringen af. Forberedelserne til brandets 100-års fødselsdag, som vil blive fejret overalt i 2019, er allerede startet og mærket bruger anledningen til at løfte sløret for logoet til denne fest. Et logo, der er en videreudvikling af 'Origins' logoet designet i 2016, der blev lavet i forbindelse med lanceringen af Citroëns virtuelle museum Citroën Origins.


Med brugen af vinklerne i den lukkede oval, som man gjorde fra mærkets begyndelse i 1919, er dette nye logo en hyldest til historien samt faderen og legenden André Citroën.
Gik du glip af Rétromobile Classic Car Show, kan Citroëns mest ikoniske modeller gennem tiden findes her: www.citroenorigins.com

Top