André Citroën huskes i bilhistorien først og fremmest for sin rolle i introduktionen af masseproduktionsteknikker i Europa på baggrund af Fordismens teorier.

I 1919 var Citroën den første til at tage disse teknikker i brug ved produktionen af 10HP (eller Type A) i Paris. Gennem anvendelsen af disse nye teorier på baggrund af et mobilt samlebånd var Citroën i stand til hurtigt at producere et antal biler og sælge dem billigt.
Som den passionerede nytænker, André Citroën var, besøgte han i 1912 Fords Red River-fabrik i Detroit. Her kunne han med egne øjne se denne nye måde at organisere industriel produktion på.

I de tidligere 1920'ere bestod bilkarrosserier af en træramme monteret på et chassis med metalpaneler. André Citroën gik i stedet efter karrosserier helt i stål. Han opdagede denne fremgangsmåde, der var blevet opfundet af firmaet Budd, på en rejse til USA i 1923.

Dette nye karrosseri helt i stål havde en række fordele: Det var solidt og stærkt, det gjorde biler mere sikre, og det gav bedre komfort. Stålkarrosseriet blev første gang brugt til B10 i oktober 1924, og det kom i generel produktion to år senere med den nye B14.
I 1934, med lanceringen af Traction Avant, blev stålkarrosseriet stadig anset for en nyskabelse. Det blev først almindeligt anvendt i 1950'erne.

I oktober 1931 vendte André Citroën hjem fra endnu en rejse til USA. Han kom som vanligt hjem med en række nye idéer, bl.a. til en motor med bløde ophæng. En idé, der endnu engang var med til at modernisere bilen.

Denne opfindelse, der oprindelig blev opfundet i Frankrig i de tidligere 1920'ere, var blevet anvendt med stor succes af Chrysler i 1931. Systemet udnyttede fleksible gummiophæng mellem motor og chassis til at reducere vibrationer forårsaget af motoren.
I april 1932 blev C4 og C6 (omdøbt til MFP for Moteur Floating Power (motor med bløde ophæng)) udstyret med det nye system. Endnu engang var Citroën milevidt foran sine europæiske konkurrenter. Alle Citroën-modeller blev efterfølgende udstyret med bløde motorophæng.

Idéen med at lade biler trække på forhjulene stammer helt tilbage fra bilens fødsel. Fardier de Cugnot (en selvkørende vogn bygget af opfinderen Nicolas-Joseph Cugnot i 1770) blev trukket af dens enlige forhjul. Mange mindre producenter havde eksperimenteret med idéen med varierende succes.

I marts 1933 bad André Citroën, der altid var på udkig efter nye og innovative idéer, sine ingeniører om at undersøge idéen. Således blev han i maj 1934 den første førende producent, der fremstillede en forhjulstrukket bil: Traction Avant (7CV) (traction avant = forhjulstræk).
På trods af børnesygdomme var bilen en sensation med sine formidable køreegenskaber. I 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne fulgte mange andre producenter den vej, Citroën havde banet.

Af alle de nyskabelser Traction Avant kunne fremvise i maj 1934, var den vigtigste og mest innovative, næst efter forhjulstrækket, helt klart det selvbærende karrosseri.

Tidligere var chassis og karrosseri blevet fremstillet uafhængigt af hinanden, for derefter at blive samlet, når bilen var bygget. Med det selvbærende karrosseri blev de samlet i én enkelt del, der opfyldte begge funktioner.
Denne tekniske løsning var med til at øge både komfort og sikkerhed for passagererne. Ved at fjerne chassiset sænkedes også bilens tyngdepunkt, hvilket gav bedre køregenskaber. I dag anvendes selvbærende karrosserier overalt, selv i de mest avancerede grene af motorsporten.

For at forbedre sikkerheden ved kørsel om natten, især på veje med sving, udstyrede Citroën i oktober 1967 DS og ID med drejeforlygter.

Tanken var, at føreren skulle kunne køre gennem både mindre kurver og skarpe sving med samme fart som i dagslys, uden i sidste øjeblik at blive overrasket af en fodgænger eller cyklist uden lys. Citroën høstede udelt anerkendelse for denne opfindelse.
SM, der blev lanceret i marts 1970, var naturligvis med stor succes udstyret med denne funktion. Drejeforlygter blev efterfølgende skrinlagt i en årrække, før de igen i oktober 2004 vendte tilbage i form af xenon-drejeforlygterne til C4 og C5 serie 2. I dag fås C6, C4 Picasso og den nye C5 med denne funktion.

Visiospace blev introduceret på Grand C4 Picasso i 2006. Konceptet forener fremragende udsyn (visio) med en rummelig kabine (space).

Den vigtigste detalje i Visiospace er panoramaforruden, der lader lyset strømme ind i kabinen og skaber et imponerende godt udsyn. Udsyn er med til at øge både køreglæden og sikkerheden.
I 2009 udviklede Citroën konceptet yderligere med den nye C3, en Visiospace med unik personlighed. Kabinen er indhyldet i glas, hvilket skaber uforlignelige lysforhold. Ud over lys og udsyn giver Zenith-forruden passagerer i C3 Visiospace en helt ny oplevelse af køreglæde.

De første studier i hydropneumatisk affjedring blev gennemført i 1944 i forbindelse med udviklingen af 2CV. Men det var Traction Avant (15CV), der som den første introducerede funktionen på baghjulene i 1954.

Det nye koncept slog for alvor igennem i 1955 med den sensationelle lancering af DS 19. Med hydropneumatisk affjedring på alle fire hjul satte den nye standarder for køreegenskaber og komfort, samtidig med at bilens frihøjde blev holdt konstant.
Indtil lanceringen af GS i 1970 kunne man kun få denne affjedring med DS og ID. Efterfølgende blev den også brugt i CX, BX, XM, Xantia, C5 og C6.
I tråd med udbredelsen af elektronik blev den hydropneumatiske affjedring til aktiv affjedring, der fik navnet Hydractive – eller Hydractive 3 Plus på den nye C5 i særdeleshed.

Citroën var et af de første mærker, der markedsførte Stop&Start-teknologi med C3 Stop&Start i 2005. Denne innovation begrænsede brændstofforbrug og CO2-udledning, samtidig med at den gjorde bilen mere støjsvag.

Stop&Start-teknologien slukker motoren lige før bilen standser helt (for eksempel for rødt lys eller i køer) og starter den igen, når føreren slipper bremsepedalen.
Fra 2010 introducerer Citroën en ny generation af Stop&Start, der vil kun fås til alle modeller. Anden generation af systemet vil være endnu mere effektivt og reducerer brændstofforbruget og CO2-udledningen med ca. 15 % ved bykørsel.