Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk
824x463_WTTC_C_Elysee.gif

Citroën C-Elysée i WTCC fra 2014

Citroën løfter nu sløret for den bil, Sébastien Loeb skal køre ved FIA’s verdensmesterskab WTCC

Citroën løfter nu sløret for den bil, Sébastien Loeb skal køre ved FIA’s verdensmesterskab WTCC (World Touring Car Championship) fra 2014. Citroën C-Elysée WTCC bliver den første bil, der er udviklet i henhold til det nye 2014-reglement, som FIA er ved at lægge sidste hånd på.


I forbindelse med biludstillingen i Paris sidste efterår  meddelte generaldirektøren for Citroën, Frédéric Banzet, direktøren for Citroën Racing, Yves Matton, og Sébastien Loeb, at de ville undersøge mulighederne for at deltage i FIA’s WTCC ”World Touring Car Championship” fra 2014-sæsonen. Kort forinden havde Citroën præsenteret sin nye model C-Elysée.

C-Elysée er en sedan i det såkaldte C-segment og udviklet af Citroëns design- og udviklingsafdeling til vækstmarkederne i Sydamerika, omkring Middelhavet, Kina og Rusland. Den er lanceret på de første markeder for kort tid siden, og der er allerede nu afgivet godt 30.000 ordrer.

«Valget af C-Elysée som udgangspunkt for vores nye racerbil i WTCC understreger vores ønske om at bruge motorsporten aktivt i vores markedsføring », forklarer Frédéric Banzet. « Kalenderen for WTCC byder på løb i Sydamerika, Marokko, Kina og Rusland, kort sagt på alverdens racerbaner, så WTCC kan derfor bidrage til at øge kendskabet til vores mærke på de nye markeder hos de store skarer af motorsportsbegejstrede tilskuere”.

Teknisk direktør hos Citroën Racing, Xavier Mestelan-Pinon, tilføjer ”også ud fra en teknisk betragtning giver valget af en sedan (3-boks) fordele med hensyn til bilens aerodynamik. Samtidig har det været relativt enkelt at montere de forskellige komponenter i bilen. Vi skal selvfølgelig stadig være meget opmærksomme på, hvordan vi griber projektet an, da det er vores første banebil, men det gør blot udfordringen endnu mere spændende”.

C-Elysée WTCC ser imponerende ud med sine lave 18-tommer hjul, spoiler, og fronten med det tydelige Citroën logo. Racerbilen er gjort bredere både foran og bag, og de kraftige hjulkasser fremhæver karrosseriets sportslige linjer. Den store vinge får bilen til nærmest at klæbe til banen.
Under hjelmen i C-Elysée WTCC ligger den samme 1,6 turbomotor med direkte indsprøjtning som i DS3 WRC, og effekten når 380 hk. Bilen har forhjulstræk og 6-trins sekventiel gearkasse.

Citroën C-Elysée WTCC har trillet sine første km og skal nu i gang med et større testprogram. Den præsenteres på efterårets store biludstilling i Frankfurt, der er åben for publikum fra den 12. – 22. september 2013.

Top