Vi anvender cookies på www.citroen.dk og vores kampagnesites for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Vores cookies hjælper os derfor med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger vores hjemmeside.

Læs mere om cookies
Vil du downloade eller have tilsendt dokumentation?

Se vores store udvalg af bilbrochurer og tilbehørsbrochurer.

Luk

Citroën Racing

Citroën og motorsport

Historiske Citroën værdier

Helt tilbage til den Sorte og den Gule Ekspedition i 1924 og 1931, via et utal af sejre i Paris-Dakar og WRC og frem til deltagelsen i WTCC i 2014 og 2015 har Citroën baseret sit engagement i motorsport på kreativitet og teknologi.

CITROËN RACING I DAG

Uanset om de arbejder med at producere biler hos Citroën Racing i Versailles Satory eller som en del af teamet ude ved løbene i de forskellige former for motorsport, er de 196 mænd og kvinder i Citroëns motorsportsafdeling dybt engageret i at  bruge aktiviteterne som et laboratorium for Créative Technologie.       

Produktionen i Satory

Hvordan man bygger biler

Logistik

Produktionen i Satory

Siden år 2000 har Citroën Racing haft til huse i Satory, og produktionen af racerbiler er selve livsnerven i afdelingen, hvor det at vinde er målet over alle.

På adressen 19 allée des Marroniers har Citroën samlet sin kompetence inden for motorsport, og bygningerne rummer showroom, ingeniørernes kontorer, værksteder, laboratorier, reservedelslager og samlehal, ialt 15.000 m2. Hertil kommer en testbane lige ved siden af.

HVORDAN MAN BYGGER BILER

Citroën Racing bygger racerbiler, og arbejdet falder i nogle store etaper.

Computerassisted design

Citroën Racing - Conception CAO

For at designe en ny racerbil laver man over 4.000 computer tegninger, fra tegninger af hele bilen til dele af den, ja faktisk tegninger ned til de mindste detaljer.  Citroën Racing bruger meget avancerede teknikker og programmer, som koncernen  PSA har udviklet, f.eks. for at beregne styrke og holdbarhed i materialer og mekaniske komponenter.

Modelbygning og plastmaterialer

Citroën Racing - Laboratoire plasturgie

Det er for eksempel hér i denne afdeling, at den første model af Citroën C-Elysée WTCC kom til verden. Fremstillingen af en model i 1:4 gjorde det nemmere at færdiggøre designet og at gennemføre de første tests af aerodynamik, inden man byggede bilen i fuld størrelse.

Laboratorium for karrosseri

Citroën Racing - Laboratoire tôlerie

Formålet med dette værksted er at bygge racerbilens karrosseri. Det sker ud fra en bar skal, som ingeniørerne skærer til og justerer. Derudover isvejser de rør til sikkerhedsbur, kardantunnel, hjulophæng, og de forskellige forstærkninger i karrosseriet.  

Motorafdelingen

Citroën Racing - Département moteur

Igen bruger vi Citroën C-Elysée WTCC som eksempel, for det var i denne afdeling, at Citroën Racing for første gang nogensinde udviklede samtlige dele til en ny racermotor, inkl. motorblokken, som blev skåret direkte ud af en aluminiumsblok.   Det tager godt to uger at samle og teste motoren i en prøvebænk, der i øvrigt er placeret i lokalerne ved siden af.

Mekaniske komponenter

Citroën Racing - Laboratoires

Der er to værksteder, som arbejder med mekaniske komponenter:  "undervogn, styretøj og bremser" og "gearkasser og transmission". I det første arbejder de med støddæmpere, bærearme, bremser og styretøj og i det andet gearkasser og transmission.

El og elektronik

Citroën Racing - Laboratoire électricité et électronique

I dette værksted fremstiller man ledningsnettet til racerbilen. Det tager godt 7 uger at montere hvert ledningsnet som består af flere tusinde samlinger.

Kvalitetskontrol

Citroën Racing - Laboratoire métrologie

Uanset hvor delene til racerbilerne kommer fra - om det er fra egne værksteder eller underleverandører - kontrolleres alle dele  af kvalitetskontrollen som benytter 3D-målinger for at tjekke kvaliteten.

Samlehallen

Citroën Racing - Hall de montage

Efter nogen tid samles alle delene til en racerbil i samlehallen, der er delt op i to afsnit, hvor man i det ene har de biler, der skal indsættes i løb, og i det andet biler til at gennemføre forskellige former for testarbejde.

Logistik

Logistikken omkring racing kræver en planlægning for lastvogne og trailere, øvrige biler og hele teamet ned til den mindste detalje. 

• 40 personer til hvert løb og 20 personer til hver træningssession i gennemsnit
• 12 løb i forbindelse med de to mesterskaber og omkring 15 træningssessioner
• 12 lastbiler til løb og træning.
• 5 containere som sendes til udlandet i forbindelse med WRC og WTCC arrangementer.
• 10 tons cargo til udlandet til alle WTCC-arrangementer.
• 6000 måltider om året.
• 600 flybilletter om året.
• 200 lejebiler om året.
• 5 logistik eksperter og 15 medarbejdere håndterer udstyr, kørsel og installation mm.
• 3000 overnatninger om året.

Top