[cle1: REDIRECTION_DANS Lang:DA] [cle1: SECONDES Lang:DA]

MULIGHEDERNES JOB

Har du salgstalent, og er du i stand til at skabe langvarige relationer til erhvervslivet
– så udvider vi dine kompetencer inden for salg af erhvervsbiler.

Citroën tilbyder en enestående mulighed for et spændende job i en ny branche. Du bliver ansat som erhvervskonsulent og samtidig bliver du klædt på til at lave et brancheskifte gennem Citroën Business Pro Talent Program. Du bliver ansat hos en af de mange dynamiske Citroën-forhandlere, samtidig med at du bliver tilknyttet det 2-årige talentprogram hos importøren (Interdan Bil), hvor du vil få løbende træning og uddannelse, både internt og eksternt.Interdan koncernen er en dynamisk og professionel organisation med ambitiøse mål om at øge forretningen og markedsandelene for varebiler, og Citroën har et stærkt og bredt modelprogram samt et stærkt og veletableret forhandlernet.


Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver
Du skal medvirke til at udvikle Citroëns varebilsposition på det danske marked, og det er derfor vigtigt, at du selvstændigt kan planlægge og gennemføre direkte opsøgende salgsindsatser. Du vil komme til at referere til indehaveren hos forhandleren.

• Salg af varebiler til primært små og mellemstore virksomheder
• Selvstændig planlægning og gennemførsel af direkte opsøgende salgsindsatser
• Identificere og udvælge (segmentere) relevante virksomheder fra bilstatistik
• Opsøgende salgsarbejde til nye kunder gennem netværksbearbejdning
• Gennemføre tilbud og udbud til større kunder i samarbejde med importøren
• Vedligeholdelse af omfattende eksisterende kundebase og evt. leasing-/udlejningsselskaber
• Opfølgning på emner og kundemøder
• Udarbejde tilbud, herunder leasingløsninger og leveranceplaner
• Rådgivning om tilbehør, finansiering og forsikring
• Løbende deltagelse i Citroën Business Pro Talent uddannelsesprogrammet


Din baggrund og faglige kvalifikationer
Vi søger dig, som har et stort drive, er resultatorienteret og brænder for det gode salg. Derudover er det vigtigt, at du har en pålidelig og seriøs fremtoning og en evne til at etablere og fastholde professionelle og langsigtede kunderelationer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med B2B salg og kundekontakt og kan dokumentere gode salgsresultater. Vigtigst af alt er dog, at du trives med at arbejde med opsøgende salg og er god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer, både skriftligt og mundtligt.


Derudover er det vigtigt at:
• Du har flair for tal og er en god købmand
• Du har en positiv og empatisk udstråling
• Du arbejder struktureret, målrettet og er
i stand til at prioritere din tid


Interesseret?
Hvis du ønsker at søge stillingen, beder vi dig sende din ansøgning og CV.
For uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent & Mind.
Vi glæder os til at høre fra dig!

SEND DIN ANSØGNING HER >>


Om Citroën
Citroën er et af Danmarks mest populære bilmærker, både når det gælder personbiler og varebiler, og vi tilbyder det bredeste modelprogram til vore kunder. Citroën er blandt markedslederne på personbilsmarkedet i DK. PSA er Europas største leverandør af varebiler og Citroën Berlingo er kåret til årets varebil i DK. 

HVOR OG HOS HVEM?

Top