Se indholdet
e-Remote guide

Remote/e-Remote Control FAQ

Om din bil er kompatibel med tjenesten afhænger af dens udstyr. Kontakt evt. din forhandler for mere information. Du kan finde din nærmeste forhandler her.

HVAD ER REMOTE CONTROL/E-REMOTE CONTROL?

Remote Control og e-Remote Control giver dig en unik komfortoplevelse med mange smarte funktioner, der rækker videre end selve kørslen.

 

E-Remote Control funktioner 

E-Remote Control er en gratis tjeneste til nye elbiler og plug-in hybridbiler. Den kan anvendes via MyCitroën appen.

VIDEO LINK: https://www.youtube.com/watch?v=6fLmomd1LZE

 

Ved at bruge Youtube medieafspiller er du som bruger af denne hjemmeside underlagt Youtube vilkår for brug. Se Googles privatlivspolitik.

 

Statusinformationer

Forsiden viser de vigtigste informationer om batteriet, bl.a. ladestatus og ladeniveau samt den estimerede rækkevidde.

Du kan se de opdaterede informationer ved at:

  • swipe ned fra toppen af skærmen
  • klikke på den runde pil i øverste højre hjørne

Herefter vises de opdaterede informationer inden for et minut.

Mens informationerne downloades, skal internetforbindelsen være stabil.

Den må ikke skifte fra WIFI til 3G/4G/5G mobildata og omvendt, da kommunikationen ellers bliver afbrudt.

 

Fjernaktiveret opladning

Med denne funktion kan du fjernprogrammere og igangsætte opladningen af din bil, når bare ladestikket er tilsluttet på forhånd. Den giver mulighed for at skifte fra øjeblikkelig opladning til tidsforskudt opladning - eller omvendt. Du kan også aktivere den tidsforskudte opladning ved at trykke på en særlig knap på ladeklappen. Når bilen er 100 % opladet, modtager du en notifikation.

 

For-klimatisering af kabinen

Denne funktion sørger for en komfortabel temperatur i bilen. Du behøver ikke selv konfigurere for-klimatiseringen, da e-Remote Control funktionen altid sørger for, at der opnås en komforttemperatur på 21°C.

 

Generelle brugerbetingelser

Hvis denne funktion anvendes, mens bilen er under opladning, påvirker det ikke bilens rækkevidde, og den vil altid være klar til brug med en komfortabel kabinetemperatur.

Når du har programmeret for-klimatiseringen, aktiveres systemet mellem 30 og 45 minutter før det indstillede starttidspunkt, så kabinen har en komfortabel temperatur, når du sætter dig ind i den, og den forbliver aktiv i de efterfølgende 10 minutter. Derfor er det tidspunktet, hvor du vil bruge din bil, der skal programmeres.

Afhængigt af bilens udstyr er det også muligt at programmere opladningen på bilens Connected Navigation Touch Screen, via "Opladning" under menuen "ELEKTRISK", og du kan programmere tidspunktet for for-klimatisering under "OPTIONS” på “AIRCONDITION” siden.

Den allerførste aktivering af for-klimatiseringen kan kun lade sig gøre, hvis der er 45 minutters interval mellem tidspunktet, hvor du foretager programmeringen og det valgte starttidspunkt.

Når først for-klimatiseringen er programmeret, er den gemt i bilens hukommelse og kan også igangsættes i områder med dårlig netværksdækning.

Dørene og/eller bagklappen skal være lukket. Hvis du oplåser bilen under for-klimatiseringen, stopper funktionen efter 1 minut.

Hvis der bliver anmodet om opladning, mens for-klimatiseringen er i gang, registreres anmodningen af bilen og lanceres, når for-klimatiseringen stopper. Vær opmærksom på at appen eventuelt viser en info-meddelelse.

 

Særlige betingelser for plug-in hybridbiler

Under programmering af bilens for-klimatisering afbrydes den igangværende opladning. Den genoptages, når temperaturprogrammeringen er afsluttet, forudsat at ladestationen tillader det. Når batteriets ladeniveau kommer under 20 %, og bilen ikke står til opladning, er for-klimatiseringsfunktionen ikke tilgængelig.

 

Særlige betingelser for elbiler

Hurtigopladning kan foregå samtidig med for-klimatisering uden nogen særlige betingelser. Ved normal opladning er udetemperaturen dog en betingelse:

  • Mellem 5 og 35° kan for-klimatisering og opladning foregå samtidigt.
  • Uden for dette temperaturområde afbrydes opladningen af bilen, hvis et for-klimatiseringsprogram aktiveres. Den genoptages, når programmeringen afsluttes.

Når batteriets ladeniveau kommer under 50 %, er for-klimatiseringsfunktionen ikke tilgængelig. 

 

 

Remote Control funktioner

Remote Control er en gratis tjeneste, der er tilgængelig for nye diesel-/benzinbiler, elbiler og plug-in hybridbiler, som muliggør interaktion mellem din smartphone og din bil. Tjenesten kan anvendes via MyCitroën appen.

For alle Remote Control funktioner gælder det, at man senest 20 sekunder efter afsendelse af en kommando kan se, om den er afsendt:

  • via et banner (hvis MyCitroën siden er åben)
  • via en notifikation (hvis MyCitroën ligger i baggrunden eller telefonen er låst)

 

Låsestatus

Denne funktion giver dig mulighed for at overvåge din bils låsestatus. For at få vist den opdaterede status på forsiden, skal du først at genopfriske siden ved at:

  • swipe ned fra toppen af skærmen
  • klikke på den runde pil i øverste højre hjørne

NB: Så snart mindst en dør oplåses, er den viste status i MyCitroën ”oplåst”.

 

Fjernaktivering af låsning/oplåsning

Med denne funktion kan du låse/oplåse bilens døre på afstand. Animerede knapper i appen viser, at kommandoen er under udførelse. Bilen låses/oplåses maks. 8 sekunder efter afgivelse af kommandoen.

Knappernes tilgængelighed er ikke relateret til bilens låsestatus, f.eks. er låseknappen tilgængelig, selv om bilen er låst. 

 

Fjernaktivering af lys

Denne funktion giver dig mulighed for at fjernaktivere havariblink eller positionslys, afhængigt af din bils specifikationer. Animerede knapper i appen viser, at kommandoen er under udførelse maks. 8 sekunder efter afgivelse af kommandoen:

  • først vises, at kommandoen er under udførelse
  • derefter vises i 10 sekunder, at lyset er tændt

 

Fjernaktivering af horn

Denne funktion giver dig mulighed for at fjernaktivere hornet. Animerede knapper i appen viser, at kommandoen er under udførelse maks. 8 sekunder efter afgivelse af kommandoen:

  • først vises, at kommandoen er under udførelse. En notifikation informerer dig om, at du skal sikre dig, at du overholder lokal lovgivning for anvendelse af bilens horn.
  • derefter vises i 10 sekunder, at bilens horn er aktiveret.

Hvis bilen modtager en ny kommando om aktivering af hornet, før den første er afsluttet, aktiveres hornet en ekstra gang med et begrænset lydniveau.

 

 

HVORDAN TEGNER MAN ABONNEMENT PÅ OG AKTIVERER REMOTE CONTROL/E-REMOTE CONTROL SERVICES?

Remote Services kræver sikker godkendelse for brugergenkendelse. For at sikre korrekt godkendelse, skal du følge nedenstående vejledning:

NB: Skulle der være en eksisterende kontrakt for en anden bruger for den pågældende bil, afsluttes den automatisk, når aktiveringsproceduren er afsluttet.

 

1. Download MyCitroën mobilappen og opret en konto

2. Indtast dit VIN nr.

3. Gå til “Bil” og derefter til “Service”

4. Vælg den ønskede tjeneste fra listen over tilgængelige Connected Services

5. Abonnér på tjenesten

6. Udfør aktiveringen i 3 trin: (*Skal gennemføres inden for 6 dage, ellers ophæves aftalen automatisk)

  • Registrér et betroet telefonnummer
  • Registrér din smartphone ved hjælp af en SIKKERHEDSKODE og/eller Face ID / Touch ID
    • For at anvende Face ID, skal du som minimum have en IPHONE 9
    • For at anvende Touch ID, skal du som minimum have en IPHONE 7 / 8, eller en Android
  • Gå hen til din bil med din smartphone og din nøgle:
    • i. Start motoren
    • ii. Opret Bluetooth forbindelse mellem din bil og din smartphone
    • iii. Følg trinene for identifikation af nøglen

*Om nødvendigt vises bilens opdateringer i appen og installeres i løbet af de næste ture - af mindst 15 minutters varighed eller længere. Så snart bilen er opdateret, kan du benytte Remote Services.

NB: Sørg for jævnligt at genopfriske appens forside ved at swipe fra top til bund på skærmen.

 

HVILKE RETNINGSLINJER ER DER FOR ANVENDELSE AF REMOTE CONTROL/E-REMOTE CONTROL SERVICES?

Du får bedst anvendelse af dine e-Remote Control og Remote Control Services ved at følge nedenstående retningslinjer:

  • Gennemfør abonnements- og aktiveringsprocedurerne
  • Sørg for at befinde dig et sted, hvor der er fuld netværksdækning
  • Kør i bilen mindst hver 7. dag. Turen skal vare over 15 minutter.
  • Kontroller at din bils private indstilling er deaktiveret. Tryk på ’Indstillinger’ for at få vist hovedsiden. Tryk på ’Privatliv’ for at aktivere eller deaktivere den private datatilstand. Aktivér eller deaktivér: ’Ingen deling (data, bilens position)’.
  • Du kan anvende e-Remote Control og Remote Control på forskellige smartphones, hvis du logger ind med abonnementskontoen for tjenesten. Appen vil guide dig gennem de forskellige trin for registrering og godkendelse af din smartphone.

Se flere informationer her https://services-store.citroen.dk/store/e-remote-control

 

Hvis du på trods af denne vejledning støder på problemer, bedes du kontakte vores Kundeserviceafdeling og udfylde formularen i MyCitroën appen. I den forbindelse kan du blive bedt om at indsende logfiler til analyse.