[cle1: REDIRECTION_DANS Lang:DA] [cle1: SECONDES Lang:DA]
Rivier adm. dir.

Simon Rivier udnævnt til adm. direktør

for Citroën & DS i Danmark og Sverige

Pr. 1. juli 2015 tiltræder Simon Rivier som administrerende direktør for Citroën & DS i Danmark og Sverige.
Han efterfølger dermed Arnaud Duchemin, som er udnævnt til en ny international stilling i Paris som ”commercial development director” med reference til generaldirektøren for Citroën, Linda Jackson.

Simon Rivier er 40 år og oprindelig uddannet som ingeniør. Han har arbejdet hos Citroën siden 2003 i forskellige funktioner inden for logistik og marketing på hovedkontoret i Paris, og i 2011 tiltrådte han stillingen som zoneansvarlig for Citroën og Peugeot i Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.
I september 2012 blev Simon Rivier udnævnt til brand manager for Citroën i Sverige, så han har et godt kendskab til skandinaviske forhold.
Johan Westin er udnævnt til ny brand manager for Citroën og DS i Sverige pr. 1. juli 2015. Han kommer fra en stilling som skandinavisk direktør for eftermarked, serviceudvikling og reservedele for Citroën & DS og har et indgående kendskab til de svenske forhandlere.

Top