[cle1: REDIRECTION_DANS Lang:DA] [cle1: SECONDES Lang:DA]
WTCC2015

WTCC ... Citroën vinder VM for Teams 2015*

* med forbehold for FIAs offentliggørelse af resultatet

Ved denne sæsons tiende løbsweekend i FIA’s VM for Standardvogne har Citroën Total teamet allerede vundet Verdensmesterskabet for Teams 2015*, selv om sæsonen først slutter om to løb.


I søndagens første løb i Shanghai blev det til en flot Top 3 med den regerende verdensmester José-Maria Lopez øverst på podiet, tæt fulgt af Yvan Müller og Sébastien Loeb. Mehdi Bennani, der er privatkører for Sébastien Loeb Racing, kom ind på en flot femteplads.

I det andet løb vendes startrækkefølgen jo om, men Yvan fik kæmpet sig godt op i feltet og kørte sejren hjem med José Maria på en tredje- og Sébastien på en fjerdeplads.

Hurtigste omgang i løbene blev sat af José-Maria i første, og af Sébastien i andet løb.

De flotte resultater betyder, at Citroën nu for andet år i træk har sikret sig VM for Teams* (*med forbehold for FIAs offetnliggørelse af resultatet), og de fire faste kørere indtager de fire første pladser i den foreløbige stilling for VM for Kørere.

Efter Shanghai ser pointlisten således ud:
WORLD CHAMPIONSHIP: DRIVER STANDINGS
1. José-María López: 396 points
2. Yvan Muller: 321 pts
3. Sébastien Loeb: 282 pts
4. Ma Qing Hua: 177 pts
5. Norbert Michelisz: 172 pts
6. Gabriele Tarquini: 171 pts
7. Tiago Monteiro: 163 pts

WORLD CHAMPIONSHIP: MANUFACTURER STANDINGS
1. Citroën: 879 points
2. Honda: 609 pts
3. Lada: 320 pts
* med forbehold for FIAs offentliggørelse af resultatet.

….
Kalenderen for 2015
8/3 Argentina, 19/4 Marrakech i Marokko, 3/5 Hungaroring i Ungarn, 16/5 Nordschleife i Tyskland,
7/6 Moskva i Rusland, 21/6 Slovakiaring i Slovakiet, 28/6 Paul Ricard i Frankrig, 12/7 Vila Real i Portugal, 13/9 Motegi i Japan, 27/9 Shanghai i Kina, 1/11 Buriram i Thailand og 22/11 Losail i Qatar.

I 2014 kørte Ciroën jo sin første sæson i FIA’s WTCC (Verdensmesterskabet for Standardvogne), og det blev en fantastisk debut for Citroën-teamet, som vandt 17 ud af 23 løb og begge verdensmesterskaber*, VM for Konstruktører og VM for Kørere. I sidstnævnte indtog Citroëns fabrikskørere alle tre podiepladser med José-Maria Lopez som vinder af VM for Kørere i 2014, Yvan Müller (der vandt mesterskabet i 2013) som nummer to, og Sébastien Loeb på en flot tredjeplads.

I 2015 har Citroën fire officielle fabrikskørere, idet kinesiske Ma Qing Hua kører en fuld sæson. Hertil kommer den marokkanske kører Medhi Bennani bag rattet i en privatanmeldt Citroën C-Elysée fra teamet Sébastien Loeb Racing (SLR), som har erfaring med de internationale baner fra GT-løb m.m.

Top