Se indholdet
 
 
DEN HELT NYE CITROËN Ë-C4 X BRYDER MED NORMERNE

Med den nye C4 x præsenterer Citroën et cross-design mellem en fastback-profil og en moderne suv, kombineret med den tidløse elegance fra en sedan. på det danske marked introduceres kun den elektriske version: ë-C4 x, der har en rækkevidde på 360 km (wltp) og mulighed for 100 kw dc lynladning, hvilket giver 10 km/min. tro mod de klassiske Citroën dyder er ë-C4 x udstyret med advanced comfort sæder og Citroën advanced comfort affjedring.

 

ë-C4 x kommer på markedet i slutningen af 2022.

29/06/2022

DESIGNET TIL AT SKILLE SIG UD

 

Citroëns nye mellemklassebil placerer sig med en længde på 4600 mm lige mellem C4 (4360 mm) og C5 X (4800 mm). Stregerne er tegnet med tanke på passagernes komfort og praktisk rummelighed. Bagsæderne tilbyder 198 mm knæplads og en sæderyg med en 27 graders hældning, mens bredden på 1800 mm sikrer skulderplads til alle tre passagerer.

 

Designet har givet plads til et rummeligt bagagerum på 510 liter med en lav læssekant og en løftehøjde på 745 mm, hvilket giver nem adgang til læsning af store kufferter etc.

 

Ë-C4 X er et alternativ til den traditionelle hatchback og eksisterende SUV-modeller. I profil flyder taglinjen ubrudt fra forruden til bagklappen, hvilket forstærker bilens aerodynamik og giver en Cd. værdi på 0,29. Bagenden er udformet, så den understreger bilens fremadgående bevægelse, hvilket forstærkes af de nye LED baglygter, der forsætter linjen fra bagklappen og slutter i et V på siden af bilen. Fronten med den V-formede lyssignatur viser et tydeligt slægtskab med C5 X, men ë-C4 X adskiller sig med kortere udhæng og en hævet kørestilling.

 

Bag rattet opleves det nye My Citroën Drive Plus infotainment system med en 10” HD touchskærm, der kan personaliseres med diverse app´s, der fungerer som intuitive genveje til bilens funktioner. Der kan gemmes op til otte forskellige profiler, der hver kan tilknyttes to smartphones. Navigationssystemet kan fås med en Over-The-Air kortopdatering via TomTom, som sikrer den nyeste information til køreren.

 

 

CITROËNS KOMFORT-MANTRA

 

Ë-C4 X er en ”Maggi-terning” af komfort, uanset om man sidder bag rattet eller på passagersæderne. Målet om velvære for alle betyder, at alle bilens features er udvalgt til at bridrage til en rar køretur. Rummelighed, opbevaringsplads, støjdæmpning og intuitiv betjening, men især også fokus på siddekomfort. De særlige Citroën Advanced Comfort sæder, som har en15 mm tyk polstring og er udført i skum med en ekstra tæthed, gør de lange ture mere behagelige.

 

Herudover er ë-C4 X udstyret med Citroëns signatur-undervogn: Advanced Comfort-affjedringen med progressiv hydrauliske stop, der giver en ”flyvende tæppe” effekt, som har optimale betingelser i denne el-version med tyngden fra drivbatteriet.

 

Drivbatteriet er et 400 volts Li-ion på 50 kWh og drivlinjen har en ydelse på 136 hk og 260 Nm. Rækkevidden er på 360 (WLTP). Ved en DC lynlader kan batteriet lade 10 km/min og 80 % på 30 min., mens ladningen i den trefasede version ved en wallbox kan færdiggøres på 5 timer.

 

Komforten i ë-C4 X understreges af muligheden for op til 20 forskellige køreassistentsystemer, hvilket bl.a. indbefatter: Active Safety Brake, Collision Risk Alert plus Post Collision Safety Brake, Highway Driver Assist, Adaptive Cruise Control plus Stop&Go, Blind Spot Monitoring System, Active Lane Departure Warning System, Extended Traffic Sign Recognition, Head-up Display, 360 Vision mm.